Dag med Tuk

Galleri: Dag med Tuk


Tilbage til galleri oversigten: Klik her.



Vi havde aftalt først at stå op kl.7, men Jacobs vækkeur ringede selvfølgelig allerede kl.6.
Som de fleste andre morgner starter dagen med at fire mennesker skal i bad og pakke habengut sammen.
Jacob bestiller morgenmad; Cornflakes med kold mælk (kan også fås varmt), toastbrød og æg. Michael og Kristoffer skal have kaffe, selvom de aldrig er begejstrede for kvaliteten.
Mens vi venter på morgenmaden gøres tuktuk'en klar. Plastiksiderne, der beskytter bilen mod pilfingre, rulles sammen og tages af.
Før det daglige motortjek kan begynde, skal 9 små skruer og metalpladerne fjernes.
Olie, vand og bremsevæske tjekkes og påfyldes hvis nødvendigt
Morgenmaden indtages inden bagagen bæres ned til tuktuk'en. Normal indtages den i hotellernes restauranter, men denne morgen oppe på værelset.
Den alt for meget bagage, pakkes ned på den alt for trange plads. Alle hulrum udnyttes!
Det daglige ritual med helligt-vand-plaskeri udføres.
Vigtig detalje. Husk at fjerne låsene før man kører!
Dato, afgangstidspunkt, sted og triptæller noteres i vores logbog. Et vidne afgiver underskrift i vidnesbogen.
On the road - med Dave Matthews på anlægget.
Trafik-osen er tyk, så vi værner os mod den værste udstødning.
Vi holder et lille stop. En sodavand koster 1,50 kr
Denne dag fik vi vandmelon til frokost, men oftest består frokosten af kiks og bananer.
Vi fortsætter med en gennemsnitsfart på 40 km/t . Chaufføren skiftes ca. hver hele time.
Michael er sulten og vover sig ud i et måltid hos et af køkkenerne langs vejen.
Før vi kan køre videre må triptæller og tidspunkt noteres i logbogen.
Det gik lige så godt, men pludselig lyder der en underlig raslen fra motoren. Vi har gode ører, men ikke meget forstand på mekanik. Jacob og Michael forsøger at finde en forklaring.
... imens Kristoffer og Tina går (og ligger) i vejen
Vi ankommer til dagens destination. Jagten på et hotel med parkeringsmuligheder sætter ind. En enkelt checker ind, mens de andre slæber bagage op på værelset!
Tuk-tuk'en gøres klar til natten. Plastiksiderne og låsene sættes på
Vi tager os en velfortjent fyraftens-øl.
Kristoffer går i gang med at vaske tuk-tuk'en, mens Michael og Jacob ser nærmere på rasle-problemet.
Det lykkedes drengene at identificere problemet. Motorophænget var revnet, så vi opsøger en mekaniker, der kan svejse! Inderne følger nysgerrigt med..
Mekanikeren reparerer motorophænget med et primitivt svejseapparat.
Vi vender tilbage til hotellet. Sætter tuk-tuk'en og finder en restaurant.
Herefter på Netcafe. Vi er næsten dagligt på nettet. Billeder og tekst sendes hjem til hjemmesiden og Michael modtager her en opdateret deltagerliste, der nu er fuldt besat.
Der er ikke mange kvinder på gaden efter mørkets frembrud, så Tina nedstirres kraftigt.
Der købes vand til natten!
Kristoffer og Jacob går kolde – måske lidt iscenesat, men godnat!