Indien – Pakistan

Galleri: Indien – Pakistan


Tilbage til galleri oversigten: Klik her.



Teamet, og særligt Michael, tager afsked med Rusnee, der arbejder på Jysk rejsebureaus Service Center Delhi. Hun har været en stor hjælp!
Tina foran lågen til det Pakistanske rige. Krydsningen af denne grænse betyder ikke blot mødet med en ny kultur, men for Tina yderligere to måneder i top-til-tå tildækning. Temperaturen er her 47 grader og stadig stigende.. !
Vi krydser den Pakistanske grænse helt uden problemer. Tolderne stiller interesseret spørgsmål til tuktuk'en og insisterer på at Tina fortæller hvem af de to herre, der er hendes bedste ven. Et svar som ”dem begge” tilfredsstiller på ingen måde tolderen. Michael og Rasmus forholder sig afventende. De vil også gerne vide hvem der er hendes bedste ven, for man kan jo ikke ha' to. Og specielt ikke i Pakistan!
Vi nærmer os Lahore bymidte, da Michael pludselig må jokke hårdt på bremsen. En bus er i færd med at krydse vejbanen diagonalt. Han redder os fra at ende som busreklame, men fra tuktuk'ens bagende kommer der efterfølgende en underlig pibende lyd. En pakistansk scooter har sat sig fast i kofangeren. Vi får revet scooteren løs, vinker farvel til den storsmilende pakistaner og forsætter ud i det kaotiske trafikmylder.
Kort efter tuktuk'en første (og sidste 7,9,13) trafiksammenstød, skal tanken fylde op. Vi bliver budt på sodavand af tankpasseren, der formodentligt synes at teamet ser tørstigt ud. Pakistanerne er vel nok flinke folk… det skal nok blive godt i Pakistan!
Videre gennem myldretrafikken. Det kniber med at finde rundt, for vores kort er forældet og mangler omkring halvdelen af vejene, men den pakistanske hjælpsomhed er stor.
Den pakistanske trafik er ligeså broget og farvestrålende som den Indiske. Michael må koncentrere sig.
”Nu ved jeg hvor vi er” …”Nej, nu ved jeg det ikke”… Hvis gadenavnene er markeret, så er det selvfølgelig på urdu. Selvfølgelig!
Tuktuk'en klager ..igen. Den hvæser som en sur gammel kat. Vi finder et Hyundai værksted, hvor samtlige 30 ansatte involveres i tuktuk'en. De der ikke direkte arbejder på at løse de tekniske problemer, gør Tina selskab i venteværelset. Regningen på de 3 timers arbejde = 0,- kr.
I Lahore parkerer vi tuktuk'en i hotellets garage og tager en Pakistansk rickshaw rundt i Byen. Hvis det ikke var for den trange og ubekvemme plads på bagsædet, ville det være skønt blot at være passager for en gangs skyld.
Michael får lov at prøvekøre en pakistansk rickshaw – der som oftest er bygget op omkring en motorcykel.
Modsat Indien er køerne ikke hellige i Pakistan, så et af de første mål i Lahore, er at finde en McDonald's, så Michael kan få en burger MED OKSEKØD!
I Lahore aflægger vi Badshahi Moskeen et besøg. Drengene i nyindkøbte Shalwar Quamiz (skjorte-kjoler) og Tina med slør.
Vi tager til flagnedtagning ved den pakistansk-indiske grænseovergang. Ved indgangen til porten anvises vi til vores respektive pladser. Drengene til venstre og pigerne til højre… selvfølgelig!
Tribunen for det mandlige publikum.
Michael, der efterhånden har udviklet fortrinlige mekaniker kompetencer, vurderer at det er batteriet der er problemet. I et mesterligt teamwork mellem Tuktuk-manageren og Co-driveren lykkedes det at skifte batteriet. Problemet var som vurderet - et fladt batteri. Way to go Michael - Du er den sejeste!
Batteriskiftet, der finder sted midt i et lyskryds i 47 graders varme, skaber kaos. Nysgerrige trafikanter og fodgængere gør stop for at følge arbejdet.
En kvik pakistaner spørger nysgerrigt (pakistanerne er i øvrigt betydelig mere snaksaglige end Inderne) ”Har mekanikeren løst problemet nu?”. Det må være ros til Michaels overbevisende batteriskift.
Tilbage på rette kurs med Islamabad. Vi lister os ind på et paradis af en motorvej. Jubii, her kan vi hurtigt genvinde den tabte tid! Glæden varer kun 500 meter , for vi dirigeres ind til siden af en politivogn.
En urokkelig betjent forklarer os at 3-hjulede køretøjer ikke må færdes på motorvejen. Michael forklarer tålmodigt, at han har undersøgt sagen hjemmefra og at vi fra den Pakistanske ambassade i Delhi er blevet rådet til udelukkende at færdes på selv samme vej.
Betjenten undersøger sagen over sin bilradio. Michael beder imens en stille bøn. Hvis der er en gud - hvis Allah findes – så hjælp os nu! Vi vil køre på top moderne motorvej og ikke ujævn landevej. Vi tog turen til Isalmabad …på landevejen!