Iran 3

Galleri: Iran 3


Tilbage til galleri oversigten: Klik her.



Morgenmaden bliver indtaget på bagsædet af tuk'en og består af de ting som vi efterhånden har fået samlet sammen i den enorme madkasse. Kaffe, brød, ost, nutella, hjemmelavet marmelade og honning.
Vi ankommer sent til truckstoppet, som skulle vise sig at give et unikt indblik i livet ”on the road”. Vi får os indrettet i et hjørne og sover på gulvet den nat.
Selv om dette billede ikke er ret godt og uskarpt, viser det hvor smadret man kan være kl. 4.30 og hvor vigtig kaffe er. ”tak til Birgitte for el-kogeren”
Dagen efter var der ingen regninger, man skulle blot betale med hjertet.
Vi var bestemt ikke de eneste som var stået tidligt op. Bageren forsyner os med varme, friske og velsmagende fladbrød.
Med 400 km som skal tilbagelægges før vi når Esfahan, er det godt med co-drivers. Leon tager en tørn i god stil.
Velankommet til Esfahan tager Birgitte over, og fører teamet gennem de snørklede gader med en overlegenhed sjældent set. Vi holder kæft og følger turlederen.
I basaren er et helt afsnit tilegnet kobber-arbejde. Her er Ali ved at oplære sin ældste søn i faget.
Da vi endelig/desværre finder ud af basaren er vi havnet på Emam Khomeini pladsen.
Her er et hektisk liv, men pigen her fanger specielt vores opmærksomhed. Vi har på intet tidspunkt set denne form for ”frihed”…sørgeligt. Men i Esfahan føler vi os mere i et grænse land mellem Den Islamiske Republik og det morderne Iran.
Overalt er der liv, og i aftensolens skær og kølige luft leger børnene.
Dem som ikke mener at aften er kølig nok, tager en pjasketur i det store springvand.
En politimand stopper op og kigger på Emám moskéens flotte farver.
Selv om vi et øjeblik havde drømt os til en anden verden, er det tydeligt hvad for nogle holdninger regeringen står for.
Loftet under den blå kuppel er et imponerende mosaik.
Vi får lov til at bevæge os lidt længere ind i moskeen.
Floden som skærer Esfahan over i to, er forsynet med et utal af bror.
Michael og Leon forsøger at finde prinsessen af Esfahan.
Vi kunne ikke vælge, så det blev til en delt første plads. ”boys will be boys”
Dagens sidste kop te bliver indtaget under Si-oh-seh broen, omgivet af velduftende røg og flodens vand kun centimeter fra vores fødder.
Det er blevet sent og vi går tilbage mod vores Hostel, oven på broen er der stadig masser af mennesker.
Dagen efter har Chief fødselsdag, og Leon er den friske som køber brød. 2 gange en halv meter frisk brød, 1 kr.
”I dag er det Frede's fødselsdag HURRA HURRA HURRA”
Mens Michael og Chief prøver at få ordnet cd-afspilleren til tuk'en tager de voksne på museum. Dette gamle kalkmaleri var nær blevet hugget væk efter den islamiske revolution, da det blev betragtet som vovet og derfor ikke i overensstemmelse med det nye styre. Hvis I ikke lige kan få øje på det frække ved billedet, er det manden som kysser pigens fod. Fjolser !!
Where do you come from, What's your name, what do you think of Iran …please take my picture.
En Mullah går gennem gårdhaven og stemningen ændrer sig med det samme.
”ja, det får mig nemlig til at ville købe det jakkesæt”... kom ind i kampen Iran.
Når solen bager, er det eneste fornuftige sted at opholde sig i nærheden af floden.
Under en af de gamle broer, slappes der af.
Birgitte falder hurtigt ind i rollen.
Mike får skiftet kasketten som "Tuk-driver" ud med "hjemmeside-fotograf".
Resultat
Birgitte, broen og udsigten.
Fredag aften bliver det kaldt ind til stor-bøn og det er en hektisk aktivitet omkring den store moske. Mens der bedes gør Team 3-hjuler alt klar til afgange tidligt næsten morgen og tager afsked med en fantastisk by.