Tyrkiet 3

Galleri: Tyrkiet 3


Tilbage til galleri oversigten: Klik her.



Vi besøger Hasankeyf, en lille landsby i klipperne langs den religiøse Tigris-flod. Labyrintagtige gange og rummelige huler er hugget ind i klipperne. Der bor stadig mennesker i nogle af hulerne.
Vi slår os ned på en flydende cafe ved Tigris-floden. Hynder, persiske tæpper og kolde drikkevarer. Tyrkerne forstår sig på magelighed.
Vi får fingrene i en avis, der gør at pausen bliver noget længere end først planlagt.
Det meste af Østanatolien er landbrugsområder. Har sjældent set så mange kartoffelplanter.
Langs Tigris-floden ligger der små hyggelige landsbyer. Landsbyen her har tilsyneladende en forkærlighed for blå senge.
Med meget få undtagelser, har alle husene blå tremmesenge på tagene.
Det gir sig selv, hvorfor sengene står på hustagene - men hvorfor er de alle sammen blå? De lokale taler selvfølgelig ikke engelsk, så spørgsmålet forbliver ubesvaret!
Vi kører omkring 100 km. i den gale retning, for at komme til byen med det noget usædvanlige navn - Batman.
Primært for at ta' netop dette billede! (Navnet på denne sydøstlige by er egentlig blot en forkortelse af Bati Raman bjergene, hvor man i 1948 fandt oliekilder.)
Det er fantastisk at navigere efter solnedgangen. Temperaturen er også væsentlig behageligere på dette tidspunkt af døgnet.
På parkeringspladen til et supermarked møder vi denne tiggerdreng. For en skilling vil han pudse dine sandaler eller måle din vægt på en medbragt badeværelsesvægt. Øhh.. ellers tak!
Vi krydser Atatürk dammen i båd. Tuktuk'en bliver sidste bil ombord og må derfor parkeres med bagenden halvvejs overbord!
Vi fortsætter kursen mod Nemrut Dagi (2150 km). Muldyr og heste transporterer høstudbytter op og ned af bjergvejene.
14 km. fra toppen af Nemrut Dagi finder vi en lille campingplads med et gæsteværelse. Stedet er et familieforetagende. Den ældste af de 11 børn står for den daglige drift. Her er det den næstyngste af sønnerne, der er i færd med at feje baghaven.
Børnene knokler i marken og babysitter mindre søskende.
Vi går en aftentur og møder flere af områdets børn, der ”hænger” ud langs vejen. Pigen er formodentligt for lille til at arbejde og drengen blevet fritaget, fordi han har brækket sin arm.
Vi passerer den lokale vandforsyning, hvor vanddunkene efter tur fyldes op.
Der kommer meget få udenlandske turister på disse kanter. Pigen her er pjattet med at blive fotograferet og vil gerne have nabodatteren med på det næste billede.
Det rygtes tilsyneladende hurtigt at vi har kamera med på vores aftentur, for på tilbagevejen står mange afventende uden for deres huse. Denne familiefar ville gerne portrætteres på sin hest!
Alle skal fotograferes – ingen snydes!
Den efterfølgende morgen står vi op klokken 4 (lidt før den islamiske messen bræger ud over hele dalen) og kører mod Nemrut's top. Tuktuk'en klarer næsten hele turen op af den stejle og hullede bjergvej. Blot 2 km. før toppen giver den fortabt og vi går resten af vejen op!
Vi ser solen stå op i øst og kaste sine lange bløde stråler på statuerne. En lokal konge valgte for over 2000 år siden bjergtoppen som sit begravelsessted og beordrede to tempelterrasser og en gravhøj bygget. Jordskælv har fået de 2 m. høje hoveder og dele af kroppene til at falde ned.
På toppen af højen imellem de to tempelterrasser beordrede kongen at der skulle skabes en 50 m . kunstig bjergtop af små sten. God arbejdslyst, kammerater!
På begge terrasserne er der rejst 5 kæmpestatuer af kongen og hans ”venner”. Fra venstre Apollo, Fortuna, Zeus, kongen (Antiochus) og Herkules. En inskription afslører at han forventes at få plads ved siden af Zeus i himlen.
Statuerne på den vestlige terrasse, hvor solen endnu ikke er kommet om.
Vi ankommer i Diyrabakir – den kurdiske by. Stort set alle indbyggerne er kurdere.
Fra bymuren får vi overblik over bylivet og udsigt til et svømmebassin. Kort efter dette billede er taget bliver vi forsøgt berøvet af teenagedrenge …med kniv!
Vi forlader Diyarbakir efter den kedelige oplevelse. Langs landevejen mod Malatya breder overdådige solsikkeplantager sig smukt i landskabet og i Malatya venter Pia og Line, der skal køre med tuktuk'en til Istandbul. Herligt!