Tyrkiet 4

Galleri: Tyrkiet 4


Tilbage til galleri oversigten: Klik her.



I Malatya bliver 2 til 4 - Line og Pia støder til teamet. Vi starter med at ryge en pibe æbletobak på en af de byens mange udendørs cafeer.
Modsat Iran og Pakistan, kan man i Tyrkiet købe øl stort set alle steder. Der er dog ikke mange steder de serverer alkohol, men hvad betyder det når man kan nyde dem på hotelværelsets terrasse.
Michael træder i bremsen lidt udenfor byen Kayseri. Her ligger endeløse rækker af abrikoser til tørre i solen. På tyrkisk hedder en abrikos ”Kayisi”
Mange timer senere!
Vi kigger indenfor i en lade, hvor familiens kvinder og døtre er travlt optaget med at pille abrikos-sten ud af frugterne.
Da vi forlader laden stikker kvinderne os to poser med abrikoser. Friske og tørrede. Fnisende fraråder de os at spise mere end to af de tørrede om dagen - De er åbenbart stærkt afførende!
Vi finder en plads i skyggen og holder en lille picnic. Det kan godt fornemmes på prisniveauet at vi er kommet tættere på Europa, så den hjemmelavede frokost vinder frem!
Vi ankommer til Göreme. Voldsomme vulkanudbrud for mange millioner år siden sendte lava og aske ned af bjergsiderne. Det stivnede til den bløde stenart tuf, som vand og vind formede til de eventyrlige formationer, der dominerer landskabet. Huler og underjordiske byer blev hugget ud i formationerne.
Byen Göreme har udviklet sig til en oase for back-pack turister, der blander sig med de lokale.
En ægte Van kat, karakteriseret ved sin hvide pels og tofarvede øjne – et gult og blåt. Det siges at Van kattene kan svømme i Van søens vand.
Kuvertbrød på tyrkisk!
Tyrkiet er kendt for sine eksotiske tæpper, der i uanede mængder slæbes hjem af tæppeglade europæiske turister. Mange tyrkere vil i dag hellere bruge deres penge på tv og tøj end ægte silketæpper.
Med rygende æble-the i hånden, får jeg en sludder og en rundvisning i en gammel familie-forretning med hele 14 tætpakkede rum fordelt på to etager med endeløse stakke af de kostelige tæpper.
Tæppeforretningerne er rigtige turistfælder. Her har en tæppeproducent opsat kar til indfarvning af silken ude på gaden. Længere henne af gaden sidder kvinderne og væver.
Garnet hænges til tørre efter indfarvningen..
Ved et tilfælde afholder Göreme festival i den traditionelle tyrkiske sportsgren Cirit(at). En sport, der i korte træk går ud på at to hold med 6 ryttere på hvert hold, ridder frem og tilbage på en lang bane og forsøger at ramme hinanden med stave af træ.
En enkelt rytter sendes af sted og får point, hvis han rammer en af det andet holds ryttere med sin stav. Så snart staven er kastet, må det andet hold sende en rytter af sted.
Hvilket betyder at det kun kan gå for langsomt, når det gælder om at komme hjem igen.
Sporten er bestemt ikke for hesteglade piger med sarte hjerter. Hestene løber frem og tilbage under den bagende sol i timevis og selvom træstavene har gummipropper på enderne, så kan de stadig gøre nas!
En tre dages dyst afsluttes.
Nu venter alle bare på resultatet.. Hvem mon vinderen bliver?
Vi aner intet om hvem der dyster, men efter offentliggørelsen af resultatet, så begynder dem i blåt at danse. Det foregår på ægte tyrkisk maner, hvor granvoksne mænd tager hinanden i lillefingrene og holder dem bag ryggen imens de danser kædedans og hopper op og ned.
En stolt vinder med sin krikke.