Logbog

Logbog - jan. 2004 (Danmark)



Af Michael Pedersen

Det er virkelig en svær én at starte på: 7 måneder på Tuk-Tuk fra Bangkok gennem syd-østasien, fra englenes by, Indiens kaos, Nepals tinder, de mest berøgtede dele af Mellemøsten til, for mig, ukendte Østeuropa. De andre gange jeg har været af sted vidste jeg at eventyret havde en fast tidsramme, men denne gang er det en oneway til Bangkok. Jeg har ingen anelse om det hele er slut efter 1 time, 1 dag, 1 måned eller eventyret slutter med succes i Århus den 1. september 2004. Det er en underlig følelse af forventning, uvidenhed og usikkerhed, men der er vel egentlig essensen af et ægte eventyr: usikkerhed.

Jeg sidder her i min lejlighed i Århus V på en kedelig januar dag og prøver at tænke tilbage til begyndelsen, tilbage til fødslen af denne drøm, men er egentligt usikker på helt præcist hvordan det startede. Jeg tror frøet blev plantet for 5½ år siden i Agra, Indien. Mosse, Robin og jeg led stadig af det vildeste kulturchok, som det typisk tager 2 uger at ryste af. Mosse og Robin var allerede ved at være hudløse mellem lårene, der hvor de gnider mod hinanden, som en følge af de mindst 47 grader og en luftfugtighed på over 95%. Sådan havde klimaet været den sidste del af august, siden vi ankom til New Delhi med Aeroflot maskinen fra Moskva. Efter vores tur til Taj Mahal og Fatehpur Sikri endte vi ved Agra Fort, her tog vi to cykelrickshaws fra fortet tilbage til vores hotel. I skyggen af de store træer i vejkanten og i det glødende lys fra solen som var ved at gå ned, faldt snakken på de spøjse små køretøjer som fandtes overalt hvor vi kom - auto rickshaws. Det var her at det første gang blev nævnt, muligheden for at købe denne vanvittige ombyggede Puck Maxi, og så køre den hjem til vores hjemland. Tanken var berusende, ligesom når man snakker om emnet, ”hvis nu jeg vandt en million”! Efter et stykke tid skiftede samtalen til noget andet, og jeg tror det var sidste gang vi tre snakkede om den plan.

Tanken og fantasien forsvandt aldrig helt for mit vedkommende, men jeg må indrømme at det var én af de ting som blev gemt væk i underbevidstheden i et stykke tid. Efter jeg kom hjem fra 4 måneders ”dannelsesrejse” skete der tusinde andre ting, ligesom for alle andre 20-årige. Drømme blev drømt, og glemt igen og kun få blev realiseret. Men i februar 2001 startede jeg på Jysk Rejsebureau, og der gik det op for mig at Mosse, Robin og jeg ikke var de eneste som havde haft denne tanke om at køre Asiens kendetegn hjem til Danmark. Drømmen havde simret blandt kollegaerne i næsten et årti, og der var også et par stykker som havde undersøgt lidt omkring tilladelser og et par forslag til en rute hjem. Planen var imidlertid også ændret lidt, fra at dreje sig om en indisk auto rickshaw til en thai Tuk-Tuk, hvilket i bund og grund er det samme. Jeg kan ikke præcist huske hvornår jeg besluttede at gøre denne drøm til virkelighed, men det har været i løbet af sommeren 2001. Jeg må også indrømme at det først gik meget langsomt. Der skulle gå mere end et år før Torben og jeg for første gang gik op til Mogens Jacobsen, direktøren for Jysk Rejsebureau, og spurgte om penge til projektet. Til vores store glæde, var Mogens meget positiv og besluttede med det samme at, han gerne ville hjælpe med at føre dette ud i livet. Så var vi for alvor på banen, og sidder nu her med en oneway til Bangkok med afrejse den 25. januar fra Kastrup på SK 973…

:// Michael